Fortsæt til indhold

På eventyr i havkajak

Oplev ’Kajak-Lasse’s billeder og fortællinger om danske natureventyr oplevet i havkajak.

Kultur og byliv
gs

Kom med på en fantastisk rejse i havkajak, når kajakroer og foredragsholder Lasse A. Bøgh torsdag 27. januar på Ry Bibliotek deler ud af sine personlige oplevelser, billeder og erindringer fra sine rejser med havkajak rundt i den smukke danske natur.

Lasse A. Bøgh roede i 2019 Danmark rundt i havkajak. Med en alder på dengang 25 år er han den yngste til at gennemføre rejsen på mere end 1.300 kilometer. Tilmed gennemførte han rejsen i de barske måneder februar og marts.

Hvis man ønsker at vide mere om kajak og rosporten, er der også mulighed for at spørge de lokale klubber Gl. Rye Kajakklub og Ry Roklub, som er medarrangører af aftenen sammen med Ry Bibliotek. Arrangementet foregår i bibliotekets læsesal, og billetter købes via biblioteket.