Lær at navigere til søs
LOF Skanderborg udbyder et kursus til Duelighedsbevis
En fritidssejler bør have Duelighedsbevis. Det sikrer den nødvendige viden om sejlads. Du lærer at planlægge en sejlads og sejle sikkert efter søvejsreglerne. Der er i dag flere havne og sejlklubber, der kræver, at du har Duelighedsbevis.
Vil du kunne navigere, forstå søkort, kende søens færdselsregler, sejle sikkert og kunne manøvrere en mindre motorbåd, udbyder LOF Skanderborg et kursus for dig.
Du lærer også basale manøvrer med et fritidsfartøj under 15 meter for motor.
Et Duelighedsbevis giver desuden ret til at føre speedbåd.
Det giver dig også lov til at fungere som styrmand i fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 til 24 meter.
Mange forsikringsselskaber tilbyder reduktion i forsikringspræmien, hvis sejleren har Duelighedsbevis, og beviset gør det nemmere for dig at leje både.
Kurset starter mandag 7. februar 2022 Kl. 19-21:30 og foregår over ti mødegange på Niels Ebbesen Skolen.
Underviser er Kalle Fisker.
Læs mere på lof.dk/skanderborg/kurser/duelighedsbevis.