Tre musikfordrag om tre årtier i musikbyen Aarhus
Radioværten Carsten Holm vil sammen med en musiker, Northsides tidligere talsmand og Gaffas redaktør tegne et billede af musikscenen i Aarhus efter 1980'erne
I 1980’erne var landets største musiknavne aarhusianere: Thomas Helmig, Gnags, TV2 og Genlyd. Men hvad er der egentlig sket siden?
Den nye forening, Music City Aarhus 2022, sætter fokus på musikscenen i Aarhus efter 80’erne, for der er faktisk sket rigtig meget.
90’erne med Cut’N’Move
Tirsdag 3. marts handler det om 90’erne.
Da spillede journalisten og musikeren Carsten Ortmann med bands som Picnic og Shirtsville, nu går han på scenen for at fortælle om den tid.
I det årti var der Kosmopolitan, Århus Open Air og Spot Festival samt lanceringen af Train og Voxhall. Der var også gang i club-scenen med raves, Kjeld Tolstrup og Cut’N’Move. Musikscene havde stor diversitet sammensat af navne så forskellige som Sko/Torp, Michael Learns to Rock, Her Personal Pain, Marie Frank, Vildensky, Sticks N Fire, Sorten Muld, Under Byen og Kongehuset.
I 2022 skal musikken strømme i byens gader
Nullerne med Dickow
Denne aften, onsdag 4. marts, er Carsten Holm sammen med John Fogde, der var Northsides talsmand til august 2019. I 00’erne var han nyhedsredaktør og journalist på Gaffa samt DJ og clubpromoter. De to vil tale om arrangementer som RECession, Aarhus Took It, Stella Polaris og Pop Revo, rockbarer som Sway og Escobar.
Musikscenen bestod i de år blandt andet af navne som Nephew, Spleen United, Carpark North, VETO, L.O.C., USO, Johnson, Tina Dickow, Camille Jones, Lis Er Stille, Beta Satan og Ida Corr
Masser af musik i Aarhus i 2020
Aarhus Volumes årti
Torsdag 5. marts går Gaffas redaktør Sidsel Thomassen på scenen sammen med Carsten Holm. Hun har siden 2017 stået bag roret på landets største musikmagasin.
De vil fokusere på musikarrangmenter som NorthSide, Godsbanen og Aarhus Volume. Også Kulturby 2017, Det Turkise Telt og Lydbyen fyldte i den persiode.
De nye navne var blandt andre Clara, Hugo Helmig, Alexander Oscar, Liss, Yung, Ravi Kuma, Baest, Karl William, Thøger Dixgaard, Soleima, Go Go Berlin, Velvet Volume, Shaka Loveless og Medina.
Musikhistorien rulles ud på Radar alle tre aftner klokken 20-22. Det sker i samarbejde med Folkeuniversitet, der præsenterer ’Århundredets Festival: Millennium’.
Musik for milliarder i Aarhus