NorthSide: Plastglas med pant er et hit
Det første døgn blev 95 procent af glas og kander leveret tilbage til boderne. En nyopfunden vaskebus fungerer over al forventning
NorthSides nye plastglas , der er kendt for at være helt fremme i skoene i forhold til bæredygtighed, har i år lanceret endnu et grønt tiltag: Genbrugelig plastglas med pant. Og en vaskebus, der vasker glassene på stedet.
Systemet har ikke før været i brug, så de 35.000 NorthSide gæster er en del af et eksperiment, der ifølge pressetalsmanden, John Fogde, ser ud til at gå rigtig godt.
”Over 95 procent af de glas og kander, vi har udleveret, er kommet tilbage. Det er et svimlende højt tal, så vi er bare glade. Det her jo en form for live-eksperiment og hvis det lykkes, skal bussen rundt til landets andre festivaler i år,” siger John Fogde.
Frivillige biograffolk hjælper Northside-cyklister med parkering
Fem kroner i pant
Gæsterne giver fem kroner i pant for at plastglas og 15 kroner for en kande. Man få pengene igen, når man køber nye drikkevarer.
Glas og kander skal ikke bare samles ind men også vaskes og tilbage i boderne igen. Det går også over alt forventning.
”Bussen har i går vasket 90.000 glas og kander og nåede i løbet af aftenen op på sin maks kapacitet, der er 9000 glas i timen. Det foregår i en festlig stemning, hvor nummeret ’Car Wash’ kører for fuld drøn,” siger John Fogde.
Han forudser, at systemet kan blive afgørende for miljøet på festivaler i fremtiden.
NorthSide er langt fra alene om at udvikle det nye plastglas-system. Det er sker sammen med festivalerne Tinderbox, Roskilde og Grøn og ikke mindst i samarbejde med Tuborg og miljøorganisationen, Plastic Change.
Danmarks smukkeste publikum strømmer til NorthSide
Mindre plastik i verden
Tuborg har løbende fået rådgivning fra miljøorganisationen, Plastic Change, for at finde den helt rigtige løsning. Det endelige resultat er landet på et danskproduceret genbrugsplastglas fra KIFA Plast i Herning. Krusene vaskes på stedet, og når de nye genbrugsplastglas bliver slidte, sendes de tilbage til leverandøren, som sørger for, at materialet genbruges.
Plastic Change, der arbejder for at skabe mere opmærksomhed om konsekvenserne af det voksende plastaffald, kalder det fælles initiativ en sejr, der kan inspirere andre til at gå i samme retning.
”Projektet er en vigtig sejr i kampen mod unødvendig engangsplastik. Det er første gang, at de fire festivaler arbejder sammen, og de skal have ros for sammen med Tuborg at gøre en indsats for at knække kurven for plastaffald ved at indføre et standardiseret genbrugsplastglas. Det vil også forandre den brug-og-smid-væk kultur, som er en af kerneudfordringerne i forhold til den stigende plastaffald. Vi ser det som et stort skridt fremad, som utvivlsomt vil inspirere andre til at gå i samme retning,” siger Henrik Beha, stifter af Plastic Change.
Noget for de unge, de trofaste, de danske og gengangerne
De seks store stjerner på NorthSide 2019
faktaboks: Fakta om genbrugsplastkruset
Man giver frem kroner i pant for et plastglas og 15 kroner for en kande.
Man får beløbet retur, når man køber nye drikkevarer og afleverer glas og kander.
De nye genbrugsplastglas er lavet af ren polypropylen - også kaldet PP plast.
Tuborg stiller en ny, mobil opvaskemaskine til rådighed, der besøger alle fire festivaler.
-Den mobile opvaskemaskine bliver 13,4 meter lang, og kan håndtere over 9.000 genbrugsplastglas i timen.
Vaskbare plastglas er af eksperter som Plastic Change udpeget som den mest miljøvenlige løsning på et stort problem omkring engangsplastkrus.