40 år fejres med gratis film og kaffe til to kroner i Øst for Paradis
Cafebiografen Øst for Paradis fylder rundt og fejrer det med kaffe til 1978-priser. 40 år efter åbningen er kvalitet stadig første prioritet både i udvalget af film og for øko-konfekten i baren
På en novemberdag i 1978 kunne man for første gang skrå over gården i Paradisgade 7-9 og gå op ad trætrappen til første sal og ind i byens første og eneste cafe-biograf. Det nye sted havde lige så meget fokus på den hyggelige cafe som på det håndholdte udvalg af kvalitetsfilm. Der var kun en enkelt sal, til gengæld kunne man købe den lokale Ceres-øl, øko-konfekt og god kaffe i cafeen - og man måtte tage det med ind i salen.
Det helt store biograf-hit det år var musicalen Grease og Olsen-Banden Går i Krig. De fyldte byens andre biografer men ikke Øst for Paradis. Der løb blandt andet filmen med samme navn som biografen over lærredet: Øst for Paradis. Selv om den var 23 år gammel, trak den fulde sale, fordi den allerede dengang havde kultstatus. Blandt andet fordi hovedrollen blev spillet af superstjernen James Dean.
”Den er så god, at vi viser den en gang til på biografens 40 års fødselsdag,” siger Ditte Daugbjerg, der er en af stedet to biografdirektører.
Bobler og gratis bif-billetter
Bobler og gratis bif-billetterFyrre års fødselsdagen falder på 28. november. Og den dag er det ganske gratis at se både Øst for Paradis, den kinesiske film Badeanstalten, norske Heftig og Begejstret og Historien om den grædende kamel, som er på programmet den dag. Man kan ikke bestille billetter men må møde op.
Fødselsdagen begynder sidst på eftermiddagen med bobler, vin, kransekage og taler i cafeen. Desuden vil stadsarkivaren, en fremtidsforsker og biografens grundlægger fortæller om fortiden og fremtiden.
Øst for Paradis: Anden generation sikrer kulturhuset
Program
faktaboks: Kl.16.30 Bobler, vin og kransekage i biografens cafè
Kl. 17.00 Filminstruktør Nils Malmros og Paradisets Engles formand, Marius Lyhne-Knudsen taler
Kl. 17-19 Gratis øl ved Ebeltoft Gårdbryggeri og kaffe til to kroner for en kop
Kl. 18.00 Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen, fremtidsforsker Preben Mejer taler i sal A
Kl. 18.00 Filmquiz i sal C
Kl. 18.30 Filmen Heftig og Begejstret introduceres af biografens grundlægger, Uffe Sloth Andersen, i sal D
Kl. 18.45 Filmen Badeanstalten i sal E
Kl.19.00 Filmen Øst for Paradis i sal A med oplæg fra Uffe Sloth Andersen
Kl. 19.15 Historien om den grædende kamel i sal G
Kl. 19.30 Filmquizzen gentages i sal C
Der vil være udstilling af biografens historie på alle etager