Præst og organist inviterer til fællessang i Hinnerup
Fortræng hverdagens bekymringer, når der synges sange og salmer fra Højskolesangbogen.
gs
Når man synger sammen knyttes der et bånd mellem mennesker, humøret stiger og hverdagens bekymringer fortrænges.
Derfor inviterer sognepræst Morten Krog Nielsen og organist Boyana Bjørn tirsdag 8. februar kl. 19 til fællessangscafé i Hinnerup Sognegård.
Morten Krog Nielsen vil fortælle lidt om udvalgte nye salmer, og så kan man lære dem lidt bedre at kende ved at synge dem. Den første lille time synges der fra den nye højskolesangbog og salmer fra ”100 nye salmer”, og efter kaffen er der frit valg til at synge andre nye salmer eller sange fra højskolesangbogen.
Kaffe og kage kan købes for 20 kroner. Alle er velkomne.