Fortsæt til indhold

Føljetonen om Kolind Præstegård er slet ikke slut endnu

Planen er lige nu, at en nyrenoveret præstebolig i den gamle præstegård står klar til indflytning i december i år, men det kræver så også, billedligt talt, at hele det store orkester spiller sammen.

Kultur og byliv

Når kalenderen når oktober er det fire år siden, at Kolind og omkringliggende sogne sagde farvel til sin populære og skattede sognepræst gennem hele 37 år, Anne Kirstine Langkjer.

Siden da har man i Kolind ikke haft en fast sognepræst med bopæl i den gamle markedsby. I løbet af de snart fire år har der været tilknyttet vikarer. For nuværende dækkes præstegerningen på skift af andre præster fra Syddjurs Provsti.

Søndag 30. januar er det for eksempel Anne Sophie Ricevuto, kirkebogsførende præst i Ådalen, som forestår gudstjenesten i Kolind Kirke.

Den seneste vikarierende sognepræst i Kolind-Ebdrup-Skarresø-Nødager Pastorat, Gunilla Nygaard Knudsen, stoppede pludseligt i efteråret 2021.

Hun er netop tiltrådt stillingen som sognepræst ved Egå Kirke.

Vikarierende sognepræst Gunilla Nygaard Knudsen stoppede i efteråret. Hun er nu sognepræst ved Egå Kirke. Arkivfoto

»Vi har meget glade for Gunilla Nygaard Knudsen, men hun stoppede ret så pludseligt uden, at vi i menighedsrådet fik en forklaring,« siger Søren Rønde Hansen, formand for menighedsrådet i Kolind-Ebdrup-Skarresø Sogne.

Han vedgår gerne, at det slet ikke er holdbart, at de tre sogne efter snart fire år fortsat ikke har en fast sognepræst, som borgerne kendte det i de 37 år, hvor Anne Kirstine Langkjer ’regerede’.

Når det kommer til en forklaring, er Søren Rønde Hansen ikke meget for at slå til søren med mange ord. Han bevæger sig nærmest som katten om den varme grød.

»Det er selvfølgelig ikke ideelt, at vi nu på fjerde år ikke har vores egen sognepræst, men planen lige nu er, at hvis alt spiller, kan vi være i mål i december,« lover han optimistisk.

En langgaber

Da Anne Kirstine Langkjer holdt afskedsprædiken i sin ’solskinskirke’ i september 2018, og inden da til den årlige revy til juni måneds byfest i Byhallen sad på forreste række og selv måtte selv en tur på scenen til en svingom med sin mangeårige graver Eigil Friis i skikkelse af revyveteranen Anders Lund, havde ingen forestillet sig, at der ikke snart stod en permanent afløser klar i kulissen.

Men der har været koks i kulissen siden da, fordi forskellige interesser, kirkelige og politiske, har krydset klinger undervejs.

Menighedsrådsformand Søren Rønde Hansen, mangeårig spillemand og bedemand med bopæl i Skarresø, håber på, at ligningen om Kolind Præstegård og en ny sognepræst går op i december. Arkivfoto

Den altdominerende årsag til miseren hedder fortsat Kolind Præstegård.

Føljetonen om præstens bolig på Nødagervej i Gammel Kolind startede allerede i Anne Kirstine Langkjers embedsperiode. Hun måtte således skyndsomt rykke ud af Præstegården, fordi en tilsynsrapport fra Teknologisk Institut fastslog, at ejendommen var hårdt angrebet af skimmelsvamp. Senere i forløbet havde menighedsrådet en rådgiver til at kigge på ejendommen og komme med forslag til renovering, således at den kunne bebos uden fare for, at kommende generationer skulle blive syge.

Hvor slemt det stod til med skimmelsvamp, kan man forvisse sig om ved at læse rapporten ’Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af præsteboligen’ dateret 12. december 2017 fra Teknologisk Institut.

Herefter var det meningen, at præsteboligen skulle nedrives og genopbygges som en moderne og familievenlig bolig med kontorplads og møderum. Det var der dengang konsensus om i menighedsråd og provstiudvalg.

Denne løsning blev der imidlertid politisk sagt blank nej til med henvisning til Præstegårdens bevaringsværdi.

Udvalget for Natur, Teknik og Miljø med formand Kim Lykke Jensen (SF) - sidstnævnte kerer sig om nogen om den lokale kulturhistorie - i spidsen henviste til, at konsulentfirmaet NIRAS i 2017 SAVE registrerede Præstegården med en bevaringsværdi 2 og Konfirmandstuen med en bevaringsværdi på 3.

I den plan, vi arbejder efter, vil vi kunne tage præstebolig og konfirmandstue i brug til december i år, men så skal det hele også spille.
Søren Rønde Hansen

På daværende tidspunkt var det ikke godkendt af Byrådet endnu. Det skete først med vedtagelsen af Kommuneplan 2020-2032 i december 2020.

Udvalget havde trukket så hårdt i bremsen, at man havde fået det daværende PUK-udvalg (plan, udvikling og kultur) kørt i stilling til at lave en bevarende lokalplan.

En bevarende lokalplan er en lokalplan, som tager særligt højde for bevaringsværdige bygninger og helheder.

En bevarende lokalplan kan eksempelvis stille krav til fremtidige ombygninger eller ved bestemmelser for arealanvendelse omkring bevaringsværdige bygninger og helheder.

Også lokale BLIS, By- og Landskabskultur I Syddjurs, bakkede stærkt om at bevare Præstegården i et høringssvar:

»Vi har naturligvis forståelse for de betænkeligheder som skimmelsvampeangrebet har forårsaget. Teknologisk Instituts rapport indeholder faglige og detaljerede forslag til, hvordan man kan løse problemerne med skimmelsvamp og manglende ventilation, og dermed fjerne årsagerne til skimmelsvampeangrebene.«

Forandre for at bevare

Herefter måtte provstiudvalg og menighedsråd tilbage til forhandlingsbordet igen, for nu kom der flere muligheder i spil:

1. Salg af Kolind Præstegård

2. Opførelse af en ny præstegård i Kolind på en anden matrikel

3. Køb af et parcelhus i byen med den nødvendige plads til kontorfaciliteter

4. Fravalg af en præstegård i Kolind

5. Renovering af den nuværende Kolind Præstegård

Efter mange forsøg på at skabe konsensus om en løsning, som både menighedsråd og provstiudvalg kunne nikke ja til, endte det langt om længe med, at menighedsrådets nu stærke ønske om at renovere og istandsætte den nuværende præstebolig blev efterkommet.

Det er ingen hemmelighed, at Provstiudvalget mest var stemt for en af de andre løsninger.

»Efter mange snakke og diskussioner frem og tilbage er der nu enighed om, provstiudvalg og menighedsråd imellem, at menighedsrådets ønske om at renovere den nuværende præstebolig og konfirmandstue efterkommes,« kunne Benedikte Bock Pedersen, Provst i Syddjurs Provsti, fortælle til Lokalavisen i starten af 2021.

I har 8 mio.

Provstiudvalget bevilgede en ramme på 8 mio. kroner arbejdet. 5.5 mio. kroner til præsteboligen og resten, 2.5 mio. kroner, til at renovere og istandsætte konfirmandlokalerne for.

Herefter var bolden spillet over på menighedsrådets bane.

Her ved indgangen til 2022, er status, at en arkitekt har arbejdet med et forslag til renovering af Præstegården i dens nuværende form, men den får små 30 kvadratmeter mere at gøre godt med i stueplanet.

Jeg ved, ingen er stolte af det her forløb. Forhåbentlig kommer vi i mål efter den plan, der nu ligger.
Søren Rønde Hansen

»Det giver mulighed for, at kælderen, hvor der er fugtigt, ikke længere skal benyttes, og at værelserne på loftet om jeg så må sige flyttes ned i stueplanet,« forklarer Søren Rønde Hansen.

- Hvad er planen så helt konkret nu?

»Arkitektens endelige forslag skal godkendes, og herefter forventer vi, at der kan afholdes licitation inden sommerferien.«

- I har fået bevilget 8 mio. kroner til opgaven. Priserne på materialer er jo steget voldsomt, siden I fik bevillingen. Rækker pengene?

»Det har bestemt ikke gjort det nemmere, at priserne på materialer er steget som de er, men i det forslag, vi kigger på, rækker pengene.«

- Hvornår vil en nyrenoveret præstegård og en ny konfirmandstue står klar til indflytning?

»I den plan, vi arbejder efter, vil vi kunne tage præstebolig og konfirmandstue i brug til december i år, men så skal det hele også spille. Vi er jo meget afhængige af håndværkerne. Vil de være klar til at gå i gang umiddelbart efter sommerferien, det er et såkaldt godt spørgsmål med det aktivitetsniveau som lige nu er i branchen.«

- Hvornår har Kolind en ny sognepræst? Jeg kan fornemme, at borgernes tålmodighed er sat på en hård prøve?

»Igen, hvis det hele spiller, til december. Vi håber, at kommer håndværkerne i gang lige efter sommerferien, kan vi sideløbende slå stillingen op, så vi kører et parallelforløb og kan være klar til december. Bemærk lige, at jeg siger december. Det kan jo både være den første og den sidste dato i måneden.«

»Jeg ved, ingen er stolte af det her forløb. Forhåbentlig kommer vi i mål efter den plan, der nu ligger.«