Oplev 22 kunstneres værker i Galleri Udsigten
Galleri Udsigten finder man på Bakkevej 2 i Lading.
csj
I Galleri Udsigten kan man fra 29. januar til 27. marts opleve 22 kunstneres værker, som blandt andet tæller malerier, skulpturer, RAKU, smykker og glaskunst.
Galleriet finder man på Bakkevej 2 i Lading. Der er åbent lørdage og søndage fra klokken 13-17.
Månedens kunstner - for februar - er desuden Gitte Lustrup fra Kolding.
Hendes malerier er præget af glade, klare og varme farver. Malerierne er bygget op i mange lag, hvor der kradses og ridses for at få mere struktur. De mange lag giver dybde i malerierne, og forskellige motiver dukker op.