Fortsæt til indhold

Hold valentinsdag med iomfro og vin

iomfro frigiver single på Valentinsdag og inviterer til “Stop det destruktive selvbevidste blik i kærlighedslivet, elsk dig selv helt ind til knoglerne og gør dig sårbar"-temakoncert.

Kultur og byliv

iomfro inviterer til vin, vennedates, samtale og popmusik på Valentines Day, når hun spiller release-koncert i anledningen af udgivelsen af sin nye single ”en mand” hos VinDanmark.

Det fremgår af en pressemeddelse fra Train.

Med udgivelsen af “en mand” sætter iomfro på musikalsk og humoristisk vis ord på, når drømmen om kærlighed bliver et tomt, uforløst projekt, hvori ingen tør blotte sig.

Derfor udgiver iomfro singlen på Valentinsdag og inviterer til “Stop det destruktive selvbevidste blik i kærlighedslivet, elsk dig selv helt ind til knoglerne og gør dig sårbar“-temakoncert på VinDanmark i samarbejde med Train.

God aften med søde folk

Om eventet siger iomfro:

»Gamle venner, vennedates, akavede dates. Alle er velkomne. Det handler om at få sig en god aften med søde folk. Både dem du kender, og dem tror du vil kunne lide på sigt. Nogle gange skal man tage en risk. Det lover jeg også at gøre på scenen.«

iomfro er kunstner-alias for musiker og sangskriver Alma Kjær Agergaard.

iomfro er poetisk pop fra en ung krop. Musikken er legende, dansabel og et nyt indspark på den dansksprogede vækstlagsscene. Teksterne sætter i følsomme og finurlige vendinger ord på overgangen fra teenageårene til voksenlivet med relaterbare tekster om ensomhed, kærlighed og tankemylder hos generation Z.

Dating-podcast

Podcasten Spøgelser med følelser åbner aftenen med en snak om ghosting og datingkultur.

Koncerten afholdes 14. ferbuar klokken 20 på VinDanmark, Kystpromenaden 2.