Fortsæt til indhold

Live fra Aarhus Universitet i Virring

Kultur og byliv

Nu bliver der mulighed for at følge de naturvidenskabelige foredrag, som Aarhus Universitet stiller til rådighed for alle – det foregår på skolen i samlingssalen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fruering Vitved foredragsforening.

»Det er en fantastisk chance for at få indblik i , hvad der foregår på det naturvidenskabelige område, og meget positivt, at dette kan lade sig gøre ganske gratis,« skriver formand Jytte Hansen.

Foredragene er offentlige, der er adgang for alle. Der vil blive fem foredrag hen over vinter/forår og det første løber af staben 22. februar.

Her fortæller neurofysiolog Birgitte Rohbæk Kornum om ”Den sovende hjerne”.

Senere kommer emner som: Klimaforandringer, Ekstrem Fordøjelse, Flagermus og til sidst En rumsafari mellem Mælkevejens planeter.

Det er forskere, der gerne vil fortælle om deres områder, og alle er opmærksomme på, at formidling sker til personer uden den faglige baggrund. Foredragene starter klokken 19 og slutter klokken 21 med en pause midtvejs.