Højskoleaften i Enghøj Kirke
sra
Enghøj Kirke inviterer til højskoleaften i sognegården torsdsag den 17. februar.
Aftenen sætter fokus på det at være udsendt soldat for Danmark, når Mark Jensen Ludvigsen fra Randers kommer og fortæller både om sin tid som udstationeret og om årene efter sin hjemkomst. Han sagde i 2007 på gensyn til sine forældre, søskende, venner og Danmark for at bære Dannebrog i nakken og indgå i den danske styrke i Irak. Oplevelserne har, ifølge ham selv, påvirket ham personligt og som menneske på godt og ondt.
Arrangementet begynder klokken 19.30. Det koster 50 kroner inklusiv kaffe og kage, og man skal tilmelde sig via enghoejkirke.dk.