Fortsæt til indhold

Bæredygtighed og personlig stil

Der vil være fokus på bæredygtighed, når stylist Susy Fabricius besøger Finderiet

Kultur og byliv
sra

Det er med bæredygtighed og den personlige stil i fokus, når Finderiet den 26. februar indbyder til event med stylist og lokal personlighed Susy Fabricius.

Susy, som blandt andet arbejder sammen med Randers Storcenter, og som har en aktiv profil på de sociale medier, vil denne dag hjælpe gæsterne med at finde ud af, hvordan de bedst får inkorporeret genbrug i deres garderobe.

Butikschef i Finderiet og designer Mitten Ferrar vil desuden være til stede og vil med sin symaskine vise, hvordan man nemt kan sy genbrugstøj om, så det passer perfekt.

Finderiet har derudover brugt de seneste uger til at sortere en masse smart tøj fra, som denne dag eksklusivt vil blive tilbudt til de fremmødte.

Eventet er et forsøg på at forstærke den bevægelse, der går mod mere og mere genbrug i hverdagen, og samtidig vise, at genbrug er mere og andet end gammelt og aflagt tøj.

Finderiet, der altid har butikken fyldt med masser af genbrug, vil denne dag desuden have klargjort forskellige udstillinger og små pop-up boder, hvor der kan findes accessories, møbler og inventar til hjemmet, der kan sætte prikken over i’et i gæsternes nye bæredygtige livsstil.

Billetter til eventet kan købes i Finderiet.