Fortsæt til indhold

Alle har et Mount Everest at bestige

Især hvis du spørger foredragsholder, forfatter og bjergatlet, Rasmus Kragh, der holder foredrag i Kulturhuset.

Kultur og byliv

Fire års dedikeret arbejde kulminerede med en ufattelig fysisk og mental præstation, da Rasmus Kragh i 2019 blev den første dansker nogensinde til at bestige verdens højeste tinde, Mount Everest, uden brug af kunstig ilt. Han er det eneste menneske i 2019 for hvem den mission er lykkedes.

Efter mislykkede forsøg i 2017 og 2018, gjorde Rasmus sig en vigtig erkendelse: Uden kunstig ilt, kan du ikke bestige verdens højeste bjerg alene. Hvis du vil tage kontrollen over din egen præstation, og minimere risikoen i et livsfarligt miljø, må du have et team i ryggen – både hjemme i Danmark og på bjerget.

Rasmus foredrag er tankevækkende, indsigtsfulde og stærkt inspirerende for alle, der har et bjerg at bestige i form af store projekter, omstillinger og sceneskift.

Foredraget, der foregår 22. februar kl. 19 i Sløngelsalen, er et samarbejde mellem Skanderborg Debatforum og Skanderborg Bibliotek.

Billetter kan købes på bibliotekets hjemmeside.