Fortsæt til indhold

Randers får en filmfestival

Randers og 19 andre danske kommuner indleder et samarbejde med dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX om at præsentere minifestivaler rundt omkring i hele landet.

Kultur og byliv

Når CPH:DOX går i luften 23. marts til 3. april, bliver det ikke alene med en stor festival i København. En række kommuner har nemlig meldt sig på banen og laver nu minifestivaler i tæt samarbejde med CPH:DOX. Herunder Randers.

»De to seneste digitale udgaver af festivalen har nemlig vist, at det på ingen måde kun er københavnerne, der efterspørger nye dokumentarfilm,« siger Niklas Engstrøm, kunstnerisk leder for CPH:DOX.

På minifestivalerne vil publikum få mulighed for at se en perlerække af medrivende, ambitiøse og aktuelle dokumentarfilm.

I Randers præsenterer den lokale festival seks film i perioden. Du finder det lokale program på www.randersdox.dk.