Fortsæt til indhold

Anne-Cathrine Riebnitzsky om tro i hverdagen

Den populære forfatter deler ud af sin egen livsfortælling i Kulturhuset InSide i Hammel.

Kultur og byliv
sra

Med syv udgivelser bag sig, senest romanen Vindens Port fra 2021, er Anne-Cathrine Riebnitzsky kendt af mange, men tirsdag den 1. marts klokken 19 i Kulturhuset InSide i Hammel kommer man til at møde en anden side af den kendte forfatter, når hun med udgangspunkt i sin bog, Tro i hverdagen, dykker ned i troens univers.

Det lå ikke i kortene, at Anne-Cathrine Riebnitzsky skulle finde sin styrke i kristendommen, for i hendes barndomshjem fyldte tro og religion ikke noget særligt. Når man taler om tro, er mod et af de vigtigste ord for Anne-Cathrine Riebnitzsky – nemlig modet til at tro. For hende personligt har modet til at tro banet en vej for hende, blandt andet vejen til at blive forfatter. I sit foredrag gør hun status og lader tilhørerne følge de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse på liv og gerning.

Efter endt uddannelse på Forfatterskolen i 1998 fortsatte Anne-Cathrine Riebnitzsky i hæren, hvor hun efterfølgende gjorde tjeneste i en årrække. Siden 2010 har hun udgivet en række romaner, de fleste med udgangspunkt i fremmede himmelstrøg og kulturer.

Anne-Cathrine Riebnitzsky debuterede i 2012 med ”Kvindernes Krig”. En bog som tog sit udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer som udsendt soldat i Afghanistan.

Der kan købes billet til arrangementet på favrskovbib.dk eller på Favrskov Bibliotekerne.