Phillip Faber og Mathias Hammer trækker fulde huse i Hadsten
De to populære kendisser indenfor klassisk musik har begge ærinde i Hadsten i den kommende weekend.
jr
Phillip Faber og Mathias Hammer, der er henholdsvis vært og holdleder på DR-programmet Den klassiske musikquiz, kommer begge til Hadsten i den kommende weekend.
Phillip Faber dirigerer DR Pigekorets søndagskoncert i Sløjfen, som blev udsolgt på rekordtid. De 300 billetter blev revet væk på 10 minutter, efter de blev sat til salg i oktober af Kulturelt Samvirke for Favrskov, der arrangerer koncerten i samarbejde med en række andre lokale aktører.
Mathias Hammer trækker også fulde huse, når han lørdag fortæller om den nye højskolesangbog og akkompagnerer til fællessang på der også er foredrag med Askov Højskoles forstander Rikke Holm.