Hyggelig tradition: Nu marcherer fastelavnssoldaterne
I De 7 Dales område er det igen ved at være tid til, at fastelavnssoldaterne marcherer. Det er en gammel tradition, der går tilbage til 1800-tallet.
Traditionen med fastelavnssoldater er mindst 150 år gammel, og også i år vil børn fra området omkring De 7 Dale trække i uniformerne og marchere gennem landsbyerne på fastelavnssøndag.
Hæren er ikke ganske ukrigerisk, men de krigeriske tilbøjeligheder slippes kun løs, hvis en nabohær hjemsøger nogle af de husstande, man selv mener at have vundet hævd påErna Bachmann
»I Veng kan traditionen spores tilbage til 1872, men den er sikkert ældre,” fortæller Erna Bachmann, frivillig på Veng Lokalarkiv. I Nr. Vissing kan traditionen med fastelavnssoldater spores tilbage til 1891, mens det er uvist, hvor længe man har haft den i Mesing og Hårby.
Oprindeligt bestod fastelavnshærene af drenge i alderen mellem 10 og 14 år, men fra omkring 1990 har pigerne også kunnet være med til at forsvare deres landsbyer. Hærene består konge eller dronning, kronprins, prins, general, fanebærer, tjener og kasserer. Hver rolle har sine forpligtelser, og de fordeles efter alder. Overskydende børn udgør de menige soldater.
»Hæren er ikke ganske ukrigerisk, men de krigeriske tilbøjeligheder slippes kun løs, hvis en nabohær hjemsøger nogle af de husstande, man selv mener at have vundet hævd på,« siger Erna Bachmann.
Uniformerne består af hvide skjorter med bandoler i rød og guld samt blå skråhuer - bortset fra i Nr. Vissing, hvor soldaterne bærer sorte jakker med epauletter. I princippet sørger hver soldat for sit eget udstyr, men i praksis er hærens mødre garanter for, at aflagte uniformer genbruges eller at nyt fremstilles, så det altid er en standsmæssig hær, der træder an.
Rundt i sognene
Fra morgenstunden fastelavnssøndag går turen så rundt til egnens husstande. I alt er det et betydeligt antal kilometer, der tilbagelægges i løbet af fastelavnssøndagen, dels til fods, og dels i bil på de længste strækninger. Undervejs holdes der pauser, hvor soldaterne kan spise middag hos kongen og drikke kaffe hos kronprinsen. På rundturen besøges hver eneste husstand, og fastelavnssangen på melodien ”I alle de riger og lande” bliver sunget.
»De første to vers af fastelavnssangen er en opfordring til at give en skærv og er der gevinst, synger soldaterne også takkeverset, der indeholder en invitation til festen. Og så afsluttes der med et trefoldigt hurra for husstanden,« fortæller Erna Bachmann.
Soldaternes fest
Det er en god idé at tage imod soldaternes invitation, for det er også en oplevelse at overvære festen, der starter med et fælles indtog med fanen i spidsen.
»Den by, der har samlet flest penge ind, går forrest, og det er en æressag, der tales meget om,« siger Erna Bachmann.
Til festen bliver der slået katten af tønden, der bliver drukket sodavand og spist fastelavnsboller og der er dans og leg. Når festen er betalt, deler soldaterne resten af pengene ligeligt mellem sig.
Soldaterne fra Nr. Vissing, Veng/Søballe og Hårby holdt festen i Hårby Forsamlingshus fra 1906 til 1973, hvor forsamlingshuset brændte ned. Fra 1977 er festen blevet holdt i Borgernes Hus, der erstattede det nedbrændte forsamlingshus.
Soldaterne fra Mesing holder deres fest i Mesing Forsamlingshus.