Ny formand for Aktive Kvinder
Kirsten Rasmussen er ny formand for foreningen Aktive Kvinder i Hammel.
jr
Foreningen Aktive Kvinder i Hammel har fået ny formand efter Inger Carstensen, som har været formand siden 2004. Hun trådte tilbage på den nylige generalforsamling, hvor der var 58 deltagere, som også kunne fornøje sig med bankospil med gevinster.
Den nye bestyrelse har efterfølgende konstitueret sig med Kirsten Rasmussen som ny formand og Rosa Madsen som næstformand.
Sonja Bjerregaard er kasserer, Marie Strathe PR-ansvarlig, Inger Kjeldsen sekretær, Birgit Svoldgaard lokale-ansvarlig og Anne Marthinsen får diverse opgaver.