Særudstilling om The Rolling Stones
Oplev det udstilling om det ikoniske band i anledningen af deres 60 års jubilæum.
12. marts åbner særudstillingen ’The Rolling Stones’ på Memory Lane Rockmuseum på Fuglsøcentret nær Ebeltoft, som har udsendt en pressemeddelelse om udstillingen
. Anledningen er, at The Rolling Stones i 2022 kan fejre 60-års jubilæum.
Det legendariske rockband har altid skabt stor opmærksomhed og bidraget med mange pladeudgivelser med store hits som ‘Satisfaction’, ‘Paint It Black’, ‘Jumpin’ Jack Flash’ , ‘Sympathy for the Devil’ ’Brown Sugar’, ‘Angie, ‘Let’s Spend the Night Together’ , ‘Start Me Up’ osv.
Læg hertil de energifyldte og hæsblæsende koncerter, og en bandadfærd som ofte har skabt forargelse og trukket store overskrifter om verdens længstlevende rockband. Særudstillingen kommer rundt om det meste og er opbygget over temaer.
Beatles eller stones
Er du til Beatles eller Rolling Stones? Det var et spørgsmål som 60-erungdommen diskuterede heftigt, og da særudstillingen ’The Beatles- Yeah Yeah’ forlænges på museet, har man derfor en unik mulighed for at se de to verdensnavne samtidigt, fremgår det i pressemeddelelsen.
Af datidens popblade, kunne man få det indtryk, at de to bands var værste fjender og hårdt kæmpende konkurrenter. Men sandheden er en anden, fortæller museets ejer, Poul Nowack, for der var flere samarbejdsrelationer mellem Beatles og ’The Stones’, hvilket også dokumenteres på udstillingen.
Museets ejer Poul Nowack, vil være til stede på åbningsdagen fra kl. 13. og fortælle lidt om særudstillingen, som kan ses til udgangen af 2024, og vise lidt rundt på museet.