Fortsæt til indhold

Familierytmik på Auning Bibliotek

Træn dit barns motoriske udvikling med musikpædagog Annette Møs.

Kultur og byliv
gs

Få rørt de små muskler og få en fantastisk sjov formiddag på Auning Bibliotek, lørdag 19. marts kl. 11, hvor musikpædagog Annette Møs kommer og laver familierytmik.

Der skal både leges løver, elefanter og akrobater. Derudover skal der også jongleres med tørklæder og laves stunts, når der åbnes op for den store cirkusfest. Der skal kikkes i den hemmelige kuffert og spilles med rasleæg til sangene. Der skal også spilles på tromme, og det er altid et stort hit for børnene.

Familierytmik er rigtig godt for den motoriske udvikling, og denne omgang rytmik egner sig især for de 1-5 årige og deres voksne.

Det er gratis at deltage, tilmelding dog nødvendig, da der er begrænset antal pladser, oplyser biblioteket.