Gratis synsevent hos Synoptik
I anledning af den internationale fokusuge på grøn stær og optikkens dag inviterer Synoptik i Skanderborg til gratis synsprøve.
Mere end 48 procent af danskerne har ikke været til en synsprøve i mere end to år, selvom branchens eksperter anbefaler regelmæssige synsprøver. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Synoptik.
»Mange danskere går rundt med forringet syn uden at vide det, fordi de ikke bemærker, at deres syn har forandret sig. Derfor er det vigtigt at få foretaget en synsprøve regelmæssigt, for synet har større betydning for vores generelle sundhed og livskvalitet, end mange tror,« siger Annette Slyngborg, der er klinisk fagspecialist hos Synoptik.
Kan opdage øjensygdomme
Hvis du får øjnene undersøgt regelmæssigt, øger du blandt andet chancerne for at opdage tegn på og forebygge øjensygdomme. Det gælder lige fra grå og grøn stær til alderspletter på nethinden og andre øjensygdomme, som kan medføre synstab. I hvert fald hvis de tidlige tegn ikke opdages.
»Øjenforandringer er ikke kun forbeholdt ældre. Faktisk ændrer synet sig gennem hele livet, og bliver et dårligt syn ikke korrigeret, kan det give gener i alle aldre,« forklarer Annette Slyngborg.
Fra onsdag den 16. marts til fredag den 18. marts har Synoptik i Skanderborg samlet ekstra eksperter til synsprøver, og de står klar til at bruge deres store ekspertise om synet til at vejlede dig. I dagene ovenikøbet helt gratis.
I synsprøvens omfattende sundhedstjek fotograferer butikkens autoriserede optikere blandt andet din øjenbaggrund, måler trykket i dine øjne og laver en såkaldt synsfeltscreening, der kan opdage forandringer, som du ikke selv er opmærksom på. Finder eksperterne noget usædvanligt, bliver du henvist til en øjenlæge.