Fortsæt til indhold

Boggalleriet udgiver bog om Mols keramiker

Kunstboghandler Niels Trangbæk inviterer fredag til reception for udgivelsen af bog om keramiker Hans Vangsø.

Kultur og byliv

Kunstboghandler Niels Trangbæk har i mange år haft et godt øje til keramiker Hans Vangsø fra Torup på Mols. To gange har Niels Trangbæk haft udstillinger med keramik af Hans Vangsø, og fredag kan man for tredje gang opleve nye værker af keramikeren i Boggalleriet på 1. sal i byens boghandel.

Det sker i forbindele med at Boggalleriet udgiver en bog om Hans Vangsøs keramik, og det markeres med en bogreception fredag 11. marts mellem kl. 16 og 18 i Boggalleriet.

»Hans Vangsø er ikke særlig kendt lokalt, fordi han ikke har udstillet ret meget i vores lokalområde. Til gengæld er han kendt og anerkendt internationalt,« siger Niels Trangbæk. Hans Vangsø har blandt andet udstillet i Japan, USA og flere steder i Europa, og han havde i 2019 en meget rost udstilling Man Power sammen med den japanske keramiker Shozo Michikawa på udstillingstedet A Petersen Collection & Craft i København.

Kendt og anerkendt

Den nye keramikbog er gennemillustrere i farver og rummer bidrag af professor ved Aalborg Universitet og kunsthistoriker Henning Jørgensen, den unge keramiker Klara Lilja og den internationale kritiker David Whitting. Henning Jørgensen, som blandt andet har skrevet et stort værk om keramikeren Gertrud Vasegaard, vil introducere den nye bog til receptionen.

Hans Vangsø har gennem mange år haft værksted i Torup sammen med sin kone, keramiker Anne Fløche.