Fortsæt til indhold

Folkeklubben i Kulturhuset

Kultur og byliv

Folkeklubben har over de seneste ti år markeret sig som et af landets bedste og mest flittige liveorkestre. Efter en historisk lang koncertpause på grund af corona er bandet igen på landevejen for at præsentere nye sange såvel som det efterhånden omfangsrige bagkatalog. Torsdag 17. marts kl. 20 kan de opleves i Kulturhuset Skanderborg.

Folkeklubben udsendte i efteråret 2020 deres femte album ”Børn Af Den Tabte Tid”, opfølgeren til den kritikerroste ”Sort Tulipan”. Pladen behandler tiden som faktor – og om at vide, at hvis du virkelig se frem, må du se dig tilbage. Med et bagkatalog, der tæller hits som Fedterøv, Flammende hjerter, Danmarks-film, Torben Ulrich, Men Ikke Endnu En Vinter, Sort Tulipan samt de nye sange fra ”Børn Af Den Tabte Tid”, er der lagt op til et poetisk rockbrag.

Billetter kan købes på Kulturhusets hjemmeside. I skrivende stund er der ganske få billetter tilbage.