Fortsæt til indhold

Sange og anekdoter med Allan Olsen

Kultur og byliv

Allan Olsen kan fredag 18. marts kl. 19.30 opleves i Kulturhuset Skanderborg. Allan Olsen er som altid alene med diverse strengeinstrumenter, sangene og de dertil hørende anekdoter og rablerier.

Fra de små værtshuse for mere end 40 år siden, via spillestederne og festivalerne til stort anlagte og udsolgte jubilæums-turné i landets største koncerthuse. For Allan Olsen er der ikke den store forskel på at optræde i et ydmygt forsamlingshus eller i Det Kongelige Teater. Det er samspillet med publikum, der skaber magien.

I sin bog, Laksetrappen (2019) beskriver Allan Olsen sin tilgang til at stå på scenen, og om hvordan han finder det en fornærmelse at møde sit publikum alt for velforberedt. ”Der må gerne være gode odds for at noget går galt undervejs”, mener den garvede trubadur. ”Så sker der sgu’ da noget…”

Billetter kan købes på Kulturhusets hjemmeside. Der er få billetter tilbage.