80 år: Ærkekøbenhavneren som slog rod i det jyske

Afdøde statsminister Anker Jørgensen sagde direkte til Søren Hansen, da han hørte, at Socialdemokratiets tidligere partisekretær, kulturordfører m.m. var flyttet til Hvilsager, fordi kærligheden til en kvinde havde fået ham til at forlade sit ellers elskede København:

»I Hvilsager, det er der, hvor der er et spidst kirkespir.«

Og den den på Djursland velbevandrede Anker Jørgensen fortsatte: »Og Hvilsager ligger ikke langt fra Mørke. Men det skal du ikke være ked af, for Løgten, Lystrup og Dagstrup ligger lige ved siden af!«

»Men i øvrigt går det aldrig med dig og landet.«

Deri tog den tidligere statsminister, som kendte Djursland godt via sin kone Ingrid Jørgensen med kælenavnet ’Ingse’, der var født og opvokset i Pindstrup, nu fejl.

Søren Hansen formåede efter 60 år i København, hvor han kendte stort set hver en gade og de gode beværtninger, hvor der kunne nydes et glas øl, mens tidens samfundsspørgsmål blev endevendt i venners lag.

I skolen blev han erklæret ordblind, og så var det ud af vagten som 14 årig.

»Der var tre ting, jeg var god til. Skrivning og meget god til tegning og sløjd. Resten, det var en ren katastrofe. Ingen troede jeg kunne blive til noget, men det blev jeg så alligevel. Skolen havde ikke en bønne næse for andre sider af et barns evner, men det fandt jeg så selv ud af,« har han fortalt.

Han lærte sig hurtigt selv at tage ved lære og læse- og skrivekunsten er han for længst kommet efter.

Det tidligere folketingsmedlem (1979 - 2001) er uddannet sølvsmed, og han genoptog sit gamle hverv for nogle år siden. Han sølver kander, skåle, dåser og fyrfadslysestager som kan både kan bruges og beundres.

I nyere tid har han udstillet flere af sine arbejder på Skaføgaard, tidligere konseilspræsident J.B.S. Estrups residens, og på Koldinghus.

Han er uddannet fra Toxværd Sølvsmed med medalje i 1960, men ret hurtigt tog det politiske arbejde i Socialdemokratiet så meget over, at han måtte lade sølv være sølv i samfulde 40 år.

Da hans politiske karriere sluttede ved folketingsvalget i 2001, genoptog han arbejdet hos sin gamle lærermester.

De tre nødvendigheder

For Søren Hansen er de ’De tre nødvendigheder’, som han kalder sin kongerække i køkkenet: et ølbæger, et snapsebæger og et pibebæger.

»De bliver brugt hver eneste dag, vasket og tørret af. Sådan skal sølv bruges,« fortalte han i et lille con amore skrift, han forfattede om glæden ved at genoptage og genopdage sit gamle fag.

»Jeg er sikker på, at både øl og brændevin smager bedre af sølv end af glas,« forklarede Søren Hansen til Lokalavisen for nogle år siden.

Tæt på at blive kulturminister

Søren Hansen var et mulehår fra at blive kulturminister i Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1992, men den post gik i stedet til den nok så berømte Jytte Hilden.

Dengang var hun gift med finansminister Mogens Lykketoft, og onde tunger hævder fortsat, at det var for at bevare roen i familien, at Poul Nyrup Rasmussen måtte opfylde et stort ønske fra Lykketoft.

Søren Hansen bed skuffelsen i sig, men ingen tvivl om, at landet havde været godt tjent med ham som kulturminister. Hans passion for kunsten og kulturen var ikke bare noget, han koketterede med. For ham var det ikke muligt at leve uden.

Han måtte ’nøjes’ med at være Socialdemokratiets kulturpolitiske ordfører fra 1993.

Søren Hansen var sekretær i AOF i hovedstaden 1961-67 og i AOF’s landsforbund 1967-68, organisationssekretær i Socialdemokratiet 1968-79, medlem af Socialdemokratiets forretningsudvalg 1968-72, og sekretær i Socialdemokratiets kulturudvalg 1968-86.

Han var leder af A/S Karat Guld og Sølv 1980-85 og var kortvarigt direktør for forlaget Fremad 1984-85.

Tæt på Krag

Søren Hansen hørte til tidligere statsminister Jens Otto Krag nærmeste. Han var tæt på Krag i de år, hvor den unge student fra Randers, der i 1930’erne stævnede ud fra Randers Havn med båden Cimbria og siden bosatte sig i København for at læse til polit på Universitetet og siden blive fuldblodspolitiker. En af de mest sfinksede i den lange række af statsministre, som siden hans død også er blevet en af de mest sagnomspundne.

Søren Hansen har holdt mange foredrag og skrevet om sin ven. Han var forhindret i at deltage den solrige junidag i 1978, hvor Krag havde inviteret til 18 års fødselsdagsfest for sin søn Jens Christian i hans elskede sommerhus nordenfjords tæt på Vesterhavet.

Her døde Krag af et hjertetilfælde, og da han i rustvognen blev bragt fra hospitalet i Frederikshavn til mindehøjtideligheden i Folkets Hus i København sad Søren Hansen ved siden af chaufføren og oplevede, hvordan Danmark gik i stå, når rustvognen passerede.

Søren Hansen medvirker i foråret i fire tv-udsendelser om Jens Otto Krag, hvor han vil øse af sin store viden om den tidligere statsminister.

20. marts fylder denne ærkekøbenhavner med en dyb kærlighed til god kunst, klassisk musik og litteratur samt den socialdemokratiske partihistorie 80 år. Han hører til generationen, der kan de gamle sange og kan folde partidigter Oskar Hansen ud, så man forstår hans betydning for den socialdemokratiske arbejderbevægelse.

Anker Jørgensen så ikke rigtigt, da han fortalte sin partifælle, at Jylland og Søren Sølvsmed, som Anker Jørgensen kærligt titulerede ham, var to uforenelige størrelser.

Den gemytlige, gæstfrie og piberygende herre har ikke siden ankomsten været til at flytte.