Ronja Røverdatter på Ørsteds skrå brædder
En garvet trup er klar til at fortolke nyklassikeren.
Ørsted Amatør Teater er klar til at genoptage sin aktivitet efter den allestedsnærværende corona-nedlukning, og det bliver med intet ringere end den vel nærmest nyklassiske fortælling Ronja Røverdatter, der har gået sin sejrsgang på alverdens teaterscener, på det store filmlærred og i den gode, gammeldags trykte bog.
Med den eventyrlige fortælling om Ronja Røverdatter stepper de gæve aktører, der har deres base på Ørsted Kro, en grad op i forhold til deres tre tidligere skuespil.
Garvet trup
Instruktør Jens Jødal, der også er professionel aktiv i Kirketeatret og Teater Lattergal, glæder sig over at skuespillet på de skrå brædder på kroen lige får et dramaturgisk løft, for det er hele holdet nemlig klar til med en trup af efterhånden ret så garvede aktører.
Ørsted Amatør Teater er klar til premiere mandag 23. maj med start klokken 19. Tæppet går for endnu en forestilling tirsdag 24. maj klokken 18,
”Ronja Røverdatter” er en forestilling, der henvender sig til både børn fra fem-seks års alderen og voksne, altså hele familien.
Ørsted Kros Venner arbejder på at arrangere spisning forud for forestillingen 24. maj.