Fortsæt til indhold

Tørfisk underholdte i Ry Hallen

Kultur og byliv

Næsten fem timer med spisning og ”Tørfisk” koncert lørdag aften i Ry Hallen, blev afviklet med festlig borddækning af Ry Hallens cafeteria og tag-selv-bord fra Kvickly i Ry sammen med Ry Hallens caféleder Klaus Jeppesen.

Lions Club Ry og Ry Borgerforening, der er arrangører, var glade for den gode kulinariske afvikling, som tilfredse gæster også udtrykte stor begejstring for, og allerede glædede sig til et tilsvarende arrangement næste forår, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Overskuddet fra arrangementet vil gå til et almennyttigt formål, som endnu ikke er kendt, ligesom overskuddets størrelse ikke er færdigopgjort på nuværende tidspunkt.

»”Tørfisk” kom med et humør og humor sammen med 41 års folkemusikerfaring. Publikum fik gode historier fra deres byfestbesøg i 1982, og der den gråhårede årgang blev godt mobbet på den gode måde. De erfarne folkemusikere kom godt ud over scenekanten med det hele, så der blev grinet og sunget med til mange kendte sange. Der blev også fortalt gode ting om Thyborøn, fisk (mest tørfisk lavet af isinger ),« står der i pressemeddelelsen, der slutter:

»En aften leveret fra alle sider med stor energi, fra Tørfisk med spilleglæde og et gevaldigt glimt i øjet.«