Fortsæt til indhold

Sangcafé i Sct. Peders

Kultur og byliv

Fredag formiddag25. marts er der lejlighed til at få rørt stemmerne, når Sct. Peders Kirke inviterer til Sangcafé.

Det er kirkens organist Hanne Lund Nielsen, der sidder ved klaveret og spiller til sangønskerne.

Sangcafeen starter klokken 10 og består først af en håndfuld sange, som Hanne har valgt til dagen. Derefter er der kaffe og rundstykker og så går ønskerunden i gang.

Der synges efter Højskolesangbogen og der skulle gerne blive plads til, at alle får et ønske opfyldt. Efter halvanden time fyldt med sang og snak ønskes der god weekend.