Fortsæt til indhold

40 år på Materialegården

Kultur og byliv
gs

Materialegårdens trofaste medarbejder, John Madsen, havde søndag 13. marts 40 års jubilæum. Det blev fejret mandag 14. marts på materialegården i Ry, hvor John har haft sit virke gennem alle årene.

John blev ansat 1. april 1981 i den daværende Ry Kommune og har siden da haft korte orlovsperioder i private virksomheder. Han har haft mange forskellige funktioner indenfor det grønne område og har også været gartnerformand i en længere periode.

Nu er han tildelt Dronningens fortjenstmedalje i sølv, og det er hans plan at ansøge om at komme i audiens hos Dronning Margrethe senere i foråret.