Fortsæt til indhold

Foredrag med Uffe Dreesen i Hørning

Kultur og byliv
sra

Hvordan er livet for den almindelige russer, og hvor stor en del af den russiske befolkning støtter egentligt op om og tror på Putins fortælling om situationen i Ukraine?

Det vil TV2-korrespondent Uffe Dreesen under overskriften Kampen om sandheden holde foredrag om på Hørning Bibliotek onsdag den 6. april.

I kampen om sandheden er korrespondenternes arbejde af uvurderlig betydning. De er med til at sikre, at verdenssamfundet får oplyste, reflekterede og nuancerede billeder af, hvad der sker i verdens brændpunkter.

Til foredraget vil Uffe Dreesen åbent dele ud af sine aktuelle oplevelse af den russiske virkelighed, hvor journalister nu risikerer op til 15 års fængsel blot for at nævne ordet krig.

Kom og bliv klogere på, hvordan det russiske styre forsøger at holde sin befolkning i skak, og hvilke ubegribelige konsekvenser det kan have for den enkelte russer at vise sin modstand mod det ubarmhjertige styre.

Foredraget begynder klokken 19. Billetter kan købes via bibliotek.skanderborg.dk.