Fortsæt til indhold

Galleri er en drøm for to

"Galleri Klat & Strik" åbner i Passagen i Grenaa.

Kultur og byliv

En gammel drøm om at vise og udstille kreative kreationer går i opfyldelse for Hanne Liljenberg og Nina Lynge, når de i begyndelsen af april åbner ”Galleri Klat & Strik” i Passagen 2 i Grenaa.

Begge er uddannet socialpædagoger og herudover har de en fælles passion for farver og forskellige materialer, henholdsvis lærred og garn.

Hanne strikker trøjer, altid i naturmaterialer, primært uld og uden opskrift. Hun skaber - finder på modellen undervejs i processen og alle trøjer er derfor unikke.

Nina har siden arbejdslivet sluttede for næsten 10 år siden malet på lærred/papir. Det er abstraktionen der arbejdes med. Der er fokus på farvernes leg med og mod hinanden.

Hanne og Nina har et ønske om at skabe et rum for kreativitet og mulighed for at dele ideer og tiltag på stedet, så som arbejdende værksteder og workshops.