Lys for håb og fred
Ruslands brutale invasion af Ukraine har skabt forfærdelse og bekymring hos alle, og det mærkes også i kirkerne i Syddjurs. Ved gudstjenester og korte andagter, hvor deltagerne har tændt lys, bliver der i bønner og præsternes prædikener udtrykt en fælles deltagelse med det ukrainske folks hårde skæbne.
»Mange mennesker har de seneste dage fundet vej til kirkerne overalt i Syddjurs på både søndage og hverdage, for i kirkens rum at finde trøst og håb i de urolige tider, som krigen i Ukraine har betydet.
Allerede på krigens første dag opfordrede biskop Henrik Wigh-Poulsen præster og menighedsråd til at være til stede med evangeliets håb og trøst, og den opfordring er blevet fulgt over hele Syddjurs. Kirkedørene er blevet slået op for korte andagter eller blot en rolig stund i kirkens højtidelige rum, hvor man har kunnet komme med sine tanker og bøn for dem, der er ramt af krigens tragedie.
Håb om fred
I b.la. Ebeltoft Kirke samledes mange forleden til såkaldt tirsdagsbøn. En god halv times program hvor tekster fra Bibelen, salmer og musik fokuserede ønsket og håbet om fred. Bevægende var organist Thomas Edes følsomme udgave af Ukraines nationalhymne, ligesom kirkesanger Jeanette Bondes smukke solosang i balladen ’Peace’ fik tårerne frem i øjenkrogen på flere.
Håbet om fred var også det gennemgående i sognepræst Heidi Bisgaards korte og intense tale. Hun sagde bl.a.: »Vi troede vi kendte verden, vi troede at muren var faldet. Men lige nu bygges en ny mur op. Hvis vi afgørende og indefra skal ændre menneskers holdning, bliver vi nødt til at gå dialogens langsomme vej fremfor krigens og voldens korte. Når krigen alligevel rykker ind i vores verden, kan bøn og kirkens rum være det sted, vi kan gå hen med følelsen af afmagt og magtesløshed. Her kan vi samles og være sammen i fællesskabet om det fælles ønske, at der må blive fred og krigen finde sin afslutning.
Vi vil bede om det i fællesskab. For der så meget vi er fælles om. Vi bor i Europa, vi er kristne, vi bør støtte hinanden og være hinanden nær og vise næstekærlighed. Der er behov for, at vi holder fast i et trodsigt håb om fred, vores tanker og bønner går til de mange mennesker, som er på flugt og Hvis liv er i fare. For dem beder vi og tænder lys i aften.«
Da den sidste deltager forlod kirken, stod lysgloben tændt med håbets små flammer.