Fortsæt til indhold

Royal Metal Fest starter april hårdt ud

Royal Metal Fest løber af stablen 1.-2. april.

Kultur og byliv

I 2022 er det 14 år siden Royal Metal Fest slog dørene op for første gang. Siden da er der løbet rigtig meget vand igennem åen, og mange mennesker igennem pitten på de forskellige spillesteder.

»Nu må festivaler heldigvis afholdes igen uden restriktioner, og det bliver en sand fornøjelse, når vi fredag og lørdag 1. og 2. april kan præsentere mange stærke navne,« skriver Royal Metal Festival i en pressemeddelelse.

Debuterer på festivalen

Fredag byder blandt andet på en debutkoncert af danske Temple of Scorn (medlemmer fra Horned Almighty, BAEST, Dawn of Demise og The Arcane Order).

Senere på dagen kan man opleve Ethereal Kingdoms levere et brag af et show, som bandet selv glæder sig rigtig meget til.

Lørdag bliver en travl dag, hvor vi kan præsentere årets hovednavn Soilwork, samt københavnske Hola Ghost som lukker festivalen med deres mariachi-inspirerede punk.

Med andre ord bliver det en fest uden lige, når festivalen løber af stablen 1. og 2. april på VoxHall, Rader og Turkis.