Lokalhistorikere con amore klar med bogen om Gammel Rønde

I 2011 udgav de tidligere kolleger på Rønde Skole, Jørgen Wendelboe, 79, og John Petersen, 92, sammen med afdøde Karl Poulsen, bogen ’Landevejen der blev Hovedgade’.

Historien om det Rønde, der voksede frem efter den nye Grenåvejs anlæggelse i 1855/1856 og Næringsfrihedslovens ikraftræden i april 1858.

Bogen blev senere genoptrykt og nyredigeret i 2016.

Dengang kunne Jørgen Wendelboe og John Petersen allerede fortælle, at de var ved at lægge sidste hånd på en bog om Gammel Rønde, som er det Rønde, der lå langs Molsvejen og i trekanten mod vandrerhjemmet, og som var det oprindelige Rønde før den nye Grenaa landevej blev anlagt i 1855, hvor Hovedgaden ligger i dag og delte Rønde op i en gammel og en ny del.

De vejnavne, der primært udgør Gammel Rønde, er Molsvej, Grenåvej og Kaløvej.

Nu er arbejdet fuldført, bogen ’Gammel Rønde’ trykt og i handlen hos Meny Rønde.

Et arbejde, der ikke er for børn. Matrikelkort er blevet gransket, vurderingsprotokoller pløjet igennem, fotos fra fortiden nærstuderet og et væld af kilder snakket med.

»Vi har været igennem hver eneste matrikel og har arbejdet tæt sammen i hele processen. Grunden til, at det har taget så lang tid er, at bogen om Hovedgaden i Rønde var noget nemmere at gå til, fordi Hovedgaden blev udmatrikuleret, da den blev anlagt,« siger Jørgen Wendelboe.

Arbejdet, som begyndte i 2009, er primært foregået på Rønde Egnsarkiv i Feldballe Præstegård. Egnsarkivet opretede John Petersen i 1970, og den forhenværende lærer, senere viceinspektør og slutteligt skoleinspektør ved Rønde Skole i perioden 1955-1992, har været arkivleder i samtlige næsten 52 år.

Arkivet flyttede i 1998 flyttede til ’svinestien og kostalden’, som den vel istandsatte staldlænge i den smukke Feldballe Præstegård bliver kaldt.

Jørgen Wendelboe kom til Rønde Skole i 1966 og var her uafbrudt som lærer i 39 år.

»To år mere end John. Det er nok fordi, at det er slider mere på en at være leder end at være almindelig lærer,« smiler Jørgen Wendelboe.

Tilbage til 1787

Forfatterne starter historien ved den første bevarede folketælling i 1787, hvor den store landbrugsrevolution begynder.

»De første næsten 100 år, knap og nap, frem til 1850 er det Kalø Gods, som ejer byen og samtlige huse. For at få et hus, skal du være ansat hos Kalø Gods. I 1860 kommer der imidlertid en besked om fra officielt hold, at Kalø skal begynde at sælge husene fra,« fortæller John Petersen.

Det er historien om Kaløbyen Rønde i årene fra 1787 og frem til 1850, som er indledningskapitlet i ’Gammel Rønde’.

I takt med den anden landbrugsrevolution omkring 1860 og Næringsfrihedslovens ikraftræden i 1858 påvirkede det også hverdagen i Rønde, som efter en stillestående periode bliver lidt mere dynamisk. Det på trods af, at jernbanen ikke kommer til at løbe fordi Rønde.

»Det er på det tidspunkt, at der også samtidig bliver bygget en Grenåvej gennem byen langs med Hovedgaden. Der flytter håndværkere, snedkere, pottemagere og andre næringsdrivende til Rønde, men alle har fortsat deres primære udkomme som husmænd og daglejere og er afhængige af Kalø. De nye kommer til en by, der hviler i sig selv, og det får betydning for eftertiden,« siger John Petersen.

Byen popper op

Stille begynder Rønde By at poppe op langs Hovedgaden.

Det bliver til Det nye Rønde, og Den delte by, som forfatterne kalder det.

»Da det gamle by hviler i sig selv, havde den ikke brug for den nye. Man blander sig ikke, og Den delte by eksisterer faktisk ved til cirka 1960,« siger John Petersen.

»Jeg blev ansat i 1966 hos Rønde Skole, og dengang legede børn fra Det nye Rønde fortsat ikke med børn fra Gammel Rønde,« husker Jørgen Wendelboe.

- Hvad er det så, der gør, at der så bliver blødt op på Den delte by?

»Der bliver bygget en centralskole i 1955, og vi får den nye skolelov i 1958, hvor landsbyskolen og byskolen bliver sideordnet. Det er med at til bløde op samtidig med, at der også løbende flytter nye borgere i Rønde,« forklarer John Petersen.

»Integrationen starter i det små i 1960 og fortsætter herfra i takt med, at handelslivet udbygges og bliver mere omfattende,« supplerer Jørgen Wendelboe.

»Da jeg kom til Rønde, talte man fortsat om Den delte by, om de fine fra Ny Rønde og de mindre fine fra Gammel Rønde. Jeg husker en forretning, der skulle flytte fra Molsvej og ned på Hovedgaden. Det skete uden ret så store betænkeligheder,« husker Wendelboe.

Minutiøs kulegravning

’Gammel Rønde’ rummer ligesom forgængeren en guldgrube af viden. Forfatterne har begået en minutiøs afdækning af hver eneste matrikel i Gammel Rønde og fremhævet både store og små historier, der har fundet sted.

En de mere barske og tragiske foregik i 1950’erne, hvor en fattig, arbejdsløs og forarmet far, der boede i et af de mest faldefærdige Kaløhuse på Gyden, lovede sine børn på fem og tre år en øre for hvert cigaretskod, de fandt på deres vej, så han havde lidt tobak. Pengene fik børnene aldrig, for faderen fik nok sin tobak, men han havde intet i pungen at rutte med.

»Da vi startede på ’Gammel Rønde’, gik jeg rundt med kameraet og tog billeder af samtlige huse,« fortæller Jørgen Wendelboe.

»Så havde John i mellemtiden fundet kort frem, både nye og gamle. Billederne er selvfølgelig blevet opdateret, fordi nogle huse er blevet væltet i mellemtiden og andre er bygget om.«

»Vi har sammen været igennem hver eneste matrikel og har siddet med samtlige vurderingsprotokoller siden midten af 1800-tallet. Ved nogle huse har vi skullet pløje op til 24 protokoller igennem, fordi vi skulle studere alle årstallene. Det har været et stort stykke arbejde og meget tidskrævende. Derfor er det selvfølgelig også en dejlig følelse, man sidder med, her hvor bogen er færdig,« siger Wendelboe.

John Petersen nikker.

»Det er altid dejligt, når man står med et materiale, der er færdigt.«

Et opslagsværk af dimensioner som kan tages ned fra bogreolen hver eneste gang, man vil læse op på fortiden for en matrikel i Rønde.

Brugt Adresseavisen

John Pedersen fortæller, at Adresseavisens forskellige udgaver siden avisens start i 1898 har været brugt flittigt undervejs.

»Her på egnsarkivet har vi samtlige udgaver af Adresseavisen magasineret, så det har være nemt at bruge avisen,« siger John Pedersen.

Rønde Egnsarkiv er lejer af ’svinestien og kostalden’, Menighedsrådet udlejer. Syddjurs Kommune betaler huslejen.

Her og nu bekymrer det John Pedersen, at Menighedsrådet vil lægge beslag på en del af de areal, som hidtil har hørt til Egnsarkivet.

Det er en anden historie, som det er oplagt at tage op i de kommende udgaver af Adresseavisen.