Fortsæt til indhold

Fokus på lokal besættelse

Kultur og byliv

Bjerregrav og Ålum Sogne har i år startet en Kirkehøjskole, hvor der i løbet af året bydes ind til fire forskellige højskoledage.

Første etape var i februar med foredraget ”Jeg har ikke tid…”, hvor lokalet i præstegården var fyldt til sidste plads.

Næste foredrag er lørdag 9. april kl. 10 i Bjerregrav præstegård med fokus på den lokale besættelse under 2. verdenskrig med et foredrag af musiker, historiefortæller og cand. mag. i musik og historie, Poul Smedegaard Andersen, der fortæller om Tulle Fiil.

Om eftermiddagen kan man på egen hånd eller eventuelt i gruppe gå en tur i området ved ”Mustard Point”. Hvidstengruppens modtageplads for sprængstof og våben.

»Der vil også være mulighed for at se en nyere dansk film om angrebet på Danmark 9. april 1940,« fortæller formanden for menighedsrådet, Peter Fast .

Der er begrænset deltagerantal med tilmelding og entré.