Fortsæt til indhold

Levende historie i Firgårde: Karen fortæller om sin egen opvækst

Karen Stenbjerg Jensen, der er født og opvokset i Firgårde, fortæller.

Kultur og byliv
ear

Tidligere har Firgårde Forsamlingshus haft besøg af museumsfolk til at fortælle om historiske fund i Firgårde og omegn. Firgårde har således en historie, der går over 5000 år tilbage i tiden.

På fredag 1. april går vi dog i forsamlingshuset ikke helt så langt tilbage i tiden, og denne gang er det en levende person, der kan fortælle om egne (historiske) oplevelser. Denne gang er det fortællinger fra 1950’erne og 1960’erne, der bliver fortalt om. Karen Stenbjerg Jensen, der er født og opvokset i Firgårde, fortæller og viser billeder om hendes opvækst i landsbyen på den tid.

Forsamlingshuset håber, at dette kan have manges interesse, og at nogle gæster måske endda vil kunne bidrage med egne oplevelser og anekdoter fra Firgårde og omegn. Så tag gerne naboer, familie og andet godtfolk med under armen.

Karen Stenbjerg Jensen, der i dag bor i Aalborg, er datter af Helga og Knud Stenbjerg Jensen. Helga og Knud var lærerpar gennem 21 år på Firgårde Skole. Karen blev født i Firgårde og boede her indtil 1964.

Så her er alle tiders chance for at få et tilbageblik om det at opvokse i en lille landsby dengang med forældre, der var lærere, smedie, forsamlingshus, børn, brugsforening med videre.

Der er mulighed for at spise med klokken 18 (tilmelding). Foredraget starter klokken 19.