Fortsæt til indhold

John Mogensen var den rene vare

Skuespiller Rasmus Bjerg har fået stor respekt for John Mogensen, som han spiller i 'Så længe jeg lever'

Kultur og byliv

Musikhuset var i aften fyldt til bristepunktet, da der var gallapremiere på en ny film om John Mogensen.På den røde løber var både instruktøren, Ole Bornedal, Peter Mygind, Helle Fagralid og Rasmus Bjerg.

”Jeg har fået stor respekt for John Mogensen, der kæmpede med dæmoner og var bange for at stå på en scene. Han var den rene vare. Alt fløde, fedt og flom var skåret fra,” sagde Rasmus Bjerg til Århus Onsdag.Skuespilleren havde inden han satte sig ind i rollen et andet billede af den folkekære musiker.”Lige som mange andre i min generation havde jeg et værtshusromantisk forhold til ham. Han var forbundet med ramasjang.Det er en gave at dykke ned i hvor sammensat et menneske han har været,” forklarede Rasmus Bjerg.I dag har skuespilleren stor respekt for John Mogensen.”Mit billede af ham er blevet meget mere nuanceret og jeg har fået kæmpe stor respekt for ham.”Rasmus Bjergs første forberedelser til filmen var at spise en masse spandauere. Han tog 15 kilo på og har foreløbig smidt fem af dem.”Men lad nu det ligge for i aften,” smilede Rasmus Bjerg og klappede sig på maven.

Video fra den røde løber: