Fortsæt til indhold

Helsemin har åbnet endnu en butik

Helsekostkæden Helsemin har suppleret butikken på Bruuns Bro med endnu en nederst i Frederiksgade ved Åboulevarden.

Kultur og byliv

Helsemin åbnede for et par uger siden ny butik tæt på Åboulevarden ved Immervad.Den er en del af en helsekostkæde og sælger de samme varer som Helsemin på Bruuns Bro. Der er to kilometer mellem de to butikker i hver sin ende af byens centrum. “Kunderne tæt på os her ved Immervad er glade for at spare turen op til broen,” siger Jennipher Angel, der styrer den nye Helsemin.

Da Bruuns Bro ser ud til at blive lukket i en periode på grund af arbejdet med nye togspor, risikerer Helsemin at skulle lukke butikken der.“Hvis Banedanmark ikke laver om på planerne om at nedlægge broen, skal Helsemin deroppe lukke. Og så er vi klar her i Frederiksgade,” forklarer Jennipher Angel. Hun er blevet introduceret til helsekostuniverset ved at arbejde tre måneder på Bruuns Bro.

Sund, naturlig, økologisk

Helsemin har et meget stort udvalg af kosttilskud, vitaminer, hudpleje, kosmetik, fødevarer, wellness- husholdningsartikler. Fokus er et sundt liv med helt naturlige produkter.“Vi har alt fra tofu og soyaprodukter til bambusundertøj, økologisk juice og babymad,” forklarer Jennipher Angel.

Helsemin står for det sunde, naturlige, bæredygtige og økologiske.Der er 15 Helsemin-butikker i Danmark og en stor netbutik.Butikken på Frederiksgade har åben fra klokken 9.30 til 18 på hverdage, til klokken 19 på fredage og til klokken 17 på lørdage. Desuden har den åben den første og sidste søndag i måneden fra klokken 11 til 16.