Autismens forskelligheder
Nu kan du se kunstværker lavet af mennesker med autisme.
For 6. år i træk afholder Landsforening for Autisme kreds Østjylland udstilling med værker lavet af mennesker med autisme. Baggrunden er, at april måned er international autisme opmærksomheds måned.
Fokus på det gode
Formålet er at skabe opmærksomhed omkring autisme. På de udfordringer, som mennesker med autisme har. På hvor forskellige mennesker med autisme er. På alle de ressourcer og kvaliteter, som mennesker med autisme har.
Det skriver foreningen i en pressemeddelelse om udstillingen.
Ofte bliver autisme beskrevet som noget negativ. Udstillingen prøver at vise en anden vinkel, hvor mennesker med autisme viser en lille flig af den kreativitet, fokus på detaljer og arbejdsomhed som de besidder.
»For at markere dette i Randers, har vi igen i år arrangeret udstilling med værker lavet af mennesker i forskellige aldre med autisme. Her er det muligt at se nogle rigtig spændende værker, samt høre mere om autisme. Værkerne er meget forskellige med tegninger, malerier, tegneserier, skulpturer, fotos, digte og håndarbejde,« skriver foreningen.
Oplæg
Udstillingen foregår i Kulturhusets store sal. 9.-12. april.
Frem til tirsdag vil borgerguide David fortælle om Mit liv, min plan. Der vil være mulighed for spørgsmål.
Fra lørdag til tirsdag vil der være mulighed for at møde Elisabeth Sørensen, næstformand i Landsforeningen Autisme, Kreds Østjylland, tovholder på forældrenetværkene i Randers, og medlem af Handicaprådet i Randers