Fortsæt til indhold

Rigoletto til Operabio

Kultur og byliv
gs

Oplev Verdis opera Rigoletto i en helt ny opsætning fra The Met søndag 24. april kl. 15, når der er Operabio i Biografen Skanderborg.

Til Operabio kan man se opera fra et af verdens allerbedste operahuse, The Metropolitan Opera i New York. Denne opsætning af Rigoletto er iscenesat af Bartlett Sher og havde premiere nytårsaften 2021. Opsætningen kan opleves i New York indtil juni 2022.

Forestillingen er dirigeret af Daniele Rustioni, og har blandt andre Rosa Feole, Varduhi Abrahamyan, Piotr Beczala og Quinn Kelsey på rollelisten.

Rigoletto er skrevet af Giuseppe Verdi i 1851 og er baseret på Victor Hugos skuespil Le roi s’amuse. Rigoletto er en vanskabt hofnar, der forgæves forsøger at redde sin eneste datter fra en fordærvet verden. Melodierne i Rigoletto er nogle af de mest kendte i musikhistorien. Teksten er skrevet Francesco Maria Piave, der har skrevet libretto til ti af Verdis operaer.

Billetter købes på Kulturhusets hjemmeside og i Biografens skranke.