Fortsæt til indhold

75 korsangere afslutter klimaugerne i Favrskov

KreAktiv Kor fra Hinnerup, Hadsten Sangforening og Hadsten Blandede Kor giver fælles koncert i Hammel.

Kultur og byliv
jr

Favrskov Kommunes klimauger afsluttes med en stor klima korkoncert torsdag 7. april klokken 19.30 i InSide i Hammel.

Tre kor med samlet omkring 75 korister fra Hinnerup og Hadsten synger under ledelse af Vibeke Hansen et udvalg af klima-relaterede sange.

Korene synger både kendte sange, men også nye klimasange, som er indsendt af borgere til klima-sangkonkurrencen.

KreAktiv Kor fra Hinnerup. Pressefoto

De deltagende kor er KreAktiv Kor fra Hinnerup, Hadsten Sangforening og Hadsten Blandede Kor.

Vinderen af sangkonkurrencen bliver kåret i løbet af aftenen, og der venter forfatteren en præmie.

Der er gratis adgang til koncerten.

Hadsten Blandede Kor. Pressefoto