Fortsæt til indhold

Plantemarked på Østervold

Kultur og byliv
gs

Haveselskabet Randers afholder lørdag 23. april forårets traditionsrige plantemarked på Østervold i Randers efter to år med corona-nedlukning.

Der vil igen i år være mange boder med blomster og planter for enhver smag. Langt de fleste stadeholdere er private, som sælger ud af deres overskudsplanter og specialiteter, som de selv har fremdyrket. Det er samtidig mennesker, som gerne vil snakke om planter og give køberne gode råd med på vejen. De er ildsjæle på deres område.

Det er desuden en af de billigste måder at anskaffe sig planter på. Så man kan med god samvittighed shoppe amok, lyder det i pressemeddelelsen fra haveselskabet, der også oplyser, at det stadig er muligt at købe en stadeplads, hvis man har lyst til det.