Fortsæt til indhold

HPV-vaccine til drenge: 4 drenge pr. 1.000 borgere vaccineres på Djursland

Ny undersøgelse dokumenterer, at HPV-vaccination til drenge er økonomisk betinget

Kultur og byliv

Ny undersøgelse foretaget af Dansk Lægemiddel Informations marketingsfirma DLI MI på baggrund af statistik fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen på vegne af medicinalvirksomheden MSD Danmark viser, at der er store regionale og kommunale forskelle på tilkøb af HPV-vaccine til drenge.

Undersøgelsen ser på det private HPV-marked i Danmark (forbrug af selvbetalte vacciner) og fokuserer på udviklingen af HPV-vaccinen i det private marked fra 2009-2016, fordelt på køn, alder, geografi mm.

Undersøgelsen viser, hvor store regionale forskelle der er på det private marked for HPV-vacciner, især når det kommer til vaccination af drenge/mænd.

Djursland - 4 pr. 1000 borger

De danske drenge/mænd som har indløst flest recepter på HPV-vaccinen i perioden 2009 til 2016 kommer fra Nordsjælland, herunder kommuner som fx Hørsholm, Gentofte, Rudersdal, Allerød og Fredensborg. Hvorimod de drenge/mænd, som har indløst færrest recepter på HPV-vaccinen kommer fra blandt andet Nordjylland og Vestjylland, herunder kommuner om fx Frederikshavn, Læsø, Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern. Hvor fx Hørsholm med flest vaccinerede drenge ligger på 23 pr. 1000 borger, så ligger en by som Frederikshavn, Læsø mfl. kun på 1 pr. 1.000 borger.

I både Syddjurs og Norddjurs ligger på 4 pr. 1.000 borger.

Undersøgelsen viser også, at der er en såkaldt signifikant sammenhæng mellem kommunernes gennemsnitlige disponible familieindkomst og antal private HPV-vaccinerede mænd/drenge i kommunen.

Siden 1. februar har homoseksuelle drenge mellem 15 og 19 år kunne få en gratis hpv-vaccine.

Politisk diskuteres det i øjeblikket, om der skal gælde de samme regler for drenge som for piger.