Påskekunst: Et velvalgt tema, men meget få overraskelser

Den legendariske påskeudstilling for professionelle kunstnere i Syddjurs kunne endelig efter to års pause afvikles hen over nogle skønne solbeskinnede dage på Fulgsøcentret.

Flere end 3000 mennesker lagde vejen forbi for at se kunstnernes fortolkning af temaet Udlængsel - Rejsebrev, og også ferniseringen var velbesøgt. Her var flere hundrede mødt op, som spankulerede rundt med et vinglas og analyserende blikke, klar til at snakke, købe eller bare suge til sig. De fleste for at se, men nogle sikkert også for selv at blive set.

»Temaet bryder grænser ned og bygger broer. Både kunstnerisk, menneskeligt og kulturelt. For os kunstnere er det essentielt at blive set. At have en modtager, og de sidste par år har vi måske lidt følt, at det var ’return to sender’,« sagde kunstner Erik Reinert fra Kongsgårde på vegne af syddjurskunstnerne i sin velkomsttale.

Skrøbelighed

Udstillingen bestod af en samlet udstilling af 30 kunstnere, som hver især har fortolket temaet Udlængsel - Rejsebrev på vidt forskellige måder.

Det pudsige er, at Syddjurskunstnerne allerede inden pandemien tilbage i 2020 valgte temaet udlængsel for det års påskeudstilling, som blev aflyst. Et tema som jo om noget er relevant nu, efter de fleste af os har mærket udlængslen på en helt ny måde. Til dette års udstilling har kunstnerne tilføjet temaet Rejsebreve, som på en tragisk baggrund perspektiverer situationen i Ukraine, hvor millioner af mennesker nu ikke bare kan, men skal rejse, uden at det er deres eget valg.

Flere værker ramte plet og skilte sig ud, bl.a. Trine Gulds ’Listen to the Butterfly, don’t listen to me’. Meget iøjnefaldende var Ken Ziers værk ’Postcard to Europe’, som tronede midt i Fuglsøcentrets ovale rum. Med overdimensionerede postkort fuld af ord om rejser og udlængsel og formet som et korthus, som jo så let kan vælte, var den fuldfede, og dog elegante symbolik af skrøbelighed oven på en pandemi og nu en krig, ikke til at overse.

En del af de 20 separate udstillinger rundt om på centret, som bød på alt fra keramik og malerier til skulpturer og stof, var altså allerede skabt for to år siden. Det bar enkelte steder præg af at være lidt et oprydningsarbejde. Det virkede støvet og gav nogle af udstillingerne et rodet udtryk og indtryk.

Mere af det samme

Langt de fleste udstillinger bød på smukke værker, som alle blev tilført en ekstra dimension på grund af muligheden for at møde kunstneren bag. Der var stor variation og forventeligt havde nogle rum flere besøgende end andre. Ikke overraskende var en af udstillingens sprintere i forhold til at at få solgt sine værker, keramikeren Jac Hansen fra Dråby. Var man der ikke til ferniseringen, var der ikke meget tilbage at købe fra hans udstilling.

Forud for udstillingen præsenterede kunstnerne sig selv som en del af den bevægelse, der ses i især Ebeltoft lige nu inden for kreative og nytænkende miljøer. Påskeudstillingen viste ikke denne forbindelse. Der var kvalitet, bevares, men nye tanker og overraskende værker var der ikke mange af.

Det var, hvad man kunne forvente. Veludført og på nær enkelte afstikkere bød udstillingen på et samlet udtryk af at være mere af det samme, som man allerede har set fra Syddjurskunstnerne. Trygt og godt, men ikke noget, der rykkede beskueren et uventet sted hen.

Strategi for kunst

Ud over lækker jazz og poetry slam bød ferniseringen på åbningstale af Heine Skovbak Iversen, som jo i dag har ansvaret for at definere det kulturpolitiske område som formand for Kultur-, fritids-, og landdistriktsområdet i Syddjurs Kommune.

Han var begejstret for udstillingen og inspireret af de mange fortolkninger af temaet. Han benyttede lejligheden til fortælle, at udvalget har taget hul på at formulere en strategi for kunst i Syddjurs.

»Vi har mange, virkelig dygtige kunstnere og kunsthåndværkere her i Syddjurs. Tænk, hvordan det kan udvikle sig, hvis vi bevidst øger vores fokus på kunst af høj kvalitet rundt omkring i hele kommunen i samarbejde med vores dygtige aktører på kunst- og kulturområdet.«

Fanny og Spyros

Fanny Michailidi boede i Danmark i 70’erne og taler stadig ret godt dansk. Hun var kun 21 år dengang. Nu er hun her med sin mand Spyros Koursaris og begge har et bidrag med til udstillingen. Fannys malerier er inspireret af den græske komedieforfatter Aristofanes (ca. 450-385 f.Kr.) fra oldtidens Grækenland. Hans komedier handlede i virkeligheden om tragedier, og det gør Fanny Kousaris malerier også, fortæller hun:

»Hans budskab var, at store katastrofer vil blive ved at ramme verden. Økonomiske kriser, krige, klima, pandemier. Vi kan kun komme igennem dem ved at stå sammen.«

Hun snakker, mens hun går langs med væggen der er prydet af hendes små malerier i varme farver. Organiske og figurative, men med et alvorligt budskab.

Hendes mands billeder er større og med udgangspunkt i hans egen oplevede verden med små fine, detaljerede streger. Malerierne er let genkendelige og alle i lidt dystre blågrå farver brudt af røde detaljer og af for eksempel et skib, han selv har sejlet på som ung i flåden.

»’Bedste skib i flåden’, siger Spyros Koursaris grinende og fortsætter:

»Fanny har fortalt mig meget om Danmark, og her er skønt. Vi er glade for at være blevet inviteret til at udstille her, og det er et spændende tema. Kunsten og livet er en rejse, men det er længslen, der holder os i live.«