Fortsæt til indhold

Dybvad stopper brokkeriet i Skanderborg

Kultur og byliv

»Skal man have fået en dødsdom for at sætte pris på livet?« spørger Tobias Dybvad i sit nye stand-up show, som man kan opleve onsdag 4. maj klokken 19 i Kulturhuset Skanderborg.

Showet hedder ”Levemand” og hylder det positive livssyn, blandt andet gennem historier om hans eget opgør med den »indre dumme stemme«.

»Man kan simpelthen ikke bo i Danmark og blive i dårligt humør over, at det regner. Så har man gjort det rigtig svært for sig selv,« giver Tobias Dybvad som eksempel på den brok, han spidder i showet.

Levemand er et gensyn med den legende satiriske comedy-stil, der har gjort Tobias Dybvad til en af landets mest populære komikere.

Tobias Dybvad skulle have besøgt Kulturhuset i marts måned, men måtte udskyde da han fik covid-19.