Få historien om jøderne i Randers
Engang var Randers hjemsted for Danmarks største jødiske menighed udenfor København.
Nu kan du på den jødiske begravelsesplads på Østre Kirkegård høre den fascinerende historie om den jødiske menighed i byen. Det er Museum Østjylland og overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen, som inviterer på omvisningen, der dykker ned i et særligt spændende stykke lokalhistorie.
Opblomstringen af en lille, men helt ny befolkningsgruppe skete i Randers i 1752, da to jøder, Jacob Wulff og Nathan Hartvig, fik borgerskab og nedsatte sig som fabrikanter.
200 medlemmer
De lagde grunden til en jødisk menighed, der på trods af sine kun 200 medlemmer i midten af 1800-tallet alligevel skulle blive den største menighed i Danmark uden for København.
»I dag, hvor integration af nye befolkningsgrupper er yderst aktuel og omdiskuteret, er jødernes historie i Danmark – og i Randers – en relevant historie at tage op,« siger Hanne Schaumburg Sørensen, der ud fra gravstenene på kirkegården fortæller den tankevækkende historie.
Jøderne bosatte sig i centrum af byen omkring Rosengade og Nygade, hvor de fleste af dem blev driftige handelsfolk med speciale inden for tekstiler og urtekram.
Byggede synagoge
De byggede en synagoge og ansatte en rabbiner, ligesom de også etablerede en skole, et sygeplejeselskab og anlagde en begravelsesplads.
Fra midten af 1800-tallet blev de jødiske borgere i Randers færre og færre. De var blevet integreret i lokalbefolkningen, var døde eller flyttet til den større menighed i København. Udviklingen fortsatte op i det 20. århundrede. I 1930’erne var der ikke længere voksne mænd til at opretholde en menighed, rabbinerembedet var for længst nedlagt, og synagogen blev derfor revet ned i 1937.
I dag er et af de eneste fysiske spor af det betydningsfulde jødiske samfund byens jødiske begravelsesplads, hvor rundvisningen finder sted den 5. maj. Billetter kan købes på museumoj.dk.