Om venskab og ensomhed
gs
Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørende inviterer mandag 9. maj til temaaften med overskriften ’venskab og ensomhed’.
Hvad er et godt venskab? Hvordan håndterer vi ensomhed i vores og andres liv? Og hvordan får flere gode samtaler i livet?
Det er nogle af de spørgsmål, som aftenens foredragsholder Frederik Svinth kommer ind på i sine jordnære og personlige foredrag, der rummer tanken om det gode venskab og samtidig forståelse for den ensomhed, vi alle kan opleve i vores liv.
Foredraget foregår i et lokale hos Regionspsykiatrien Randers, Dronningborg Boulevard 15, Randers NØ.
Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig.