Fortsæt til indhold

Udstiller i Cykelbørsen

Kultur og byliv
gs

Bifrost kunstneren Martin Nielsen er ” Månens Billede” i Cykelbørsen.

Martin er født i Randers i 1988. Han har været elev på FOF’s kunstskole Bifrost i tre år. I denne periode har Martin arbejdet mest med tegning, maleri og keramik. Martin har mange finurlige ideer, og han er meget optaget af mennesker og ansigtsudtryk, men også abstrakt kunst inspirerer ham.

I 2020 sendte han billeder ind til en konkurrence, som Psykiatriens Hus havde udskrevet om at illustrere et kursuskatalog for Recovery Skolen. Martins billede af et ansigt i fem dele blev valgt. Det sikrede ham en udstilling i Psykiatriens Hus. Martin nåede også lige at udstille i Kristrup sognegård, Haslund Sognegård, Baunhøj Mølle ved Grenå og Skrillingeskolen i Middelfart, men så kom Corona og lukkede for al udstillings virksomhed.

Nu er verden åben igen, og Martin glæder sig til at vise sine malerier og kultegninger i Cykelbørsen i maj, fortæller FOF’s kunstskole Bifrost i en pressemeddelelse.