Udpluk af kommunens kunstsamling udstilles
En række værker fra kommunens kunstsamling bliver nu udstillet på Hadsten Biblikotek.
I maj og juni kan besøgende på Hadsten Bibliotek se en udstilling med kunst fra Favrskov Kommunes kunstsamling.
Kunstsamlingen er blevet opbygget gennem de seneste 40 år. Kunstforeninger i de byer, der i dag indgår i Favrskov Kommune, blev dannet på enten privat eller kommunalt initiativ og har indkøbt kunstværker af forskellig art: malerrier, skulpturer, keramik, litografier og andet.
Efter kommunalreformen i 2007 blev kunstforeningerne slået sammen i Favrskov Kunstudvalg, og de mange værker, der var blevet indkøbt gennem årene, blev registreret og samlet i en fælles kunstbase.
I dag råder Favrskov Kommune derfor over en større kunstsamling, som til daglig bidrager til at forskønne kontorer og bygninger rundt i kommunen.
Nu er der blevet udvalgt en række af værkerne - både keramik, skulpturer og malerier - som altså kan ses på Hadsten Bibliotek.