Fortsæt til indhold

Byfest og cirkus i Enslev

Kultur og byliv
gs

Efter to års corona-pause er der lørdag 21. maj atter byfest i Enslev, hvor det også i år er lykkes at få Cirkus Mongos cirkustelt til byen. Cirkus Mongo – det ganske umulige, ualmindelige, allermindste lille cirkus. Cirkusdirektør Tonny Trifolikom har sammensat et program med artisteri og gøgl. Der bliver to forestillinger, kl. 14 og 16, og der er gratis adgang.

Dagen starter med fælles gratis morgenbord og morgensang med ”Balliancen”. Herefter der er naturvandring til ådalen med indlagt ”anderæs”. Ænder købes i teltet inden afgang.

På festpladsen er der dagen igennem masser af aktiviteter. For børnene bliver der hoppeborg, rutsjebane og hoppepude samt en masse andre sjove legemuligheder.

Eftermiddagen byder på kagebord. Dagen slutter med fælles spisning fra kl. 18, og om aftenen er der musik og hygge i ølteltet.